Om SFF Lokalråd

Lokalrådet består af 7 bestyrelsesmedlemmer og op til 4 suppleanter. Medlemmerne i Lokalrådet og borgere har givet udtryk for, at nok bor vi i et dejligt område, men der er et stort ønske og potentiale i at udvikle os. Vi skal tilpasse os og tiltrække nye tilflyttere. Vi skal formidle en ny fortælling om et attraktivt sted at bo og leve for borgere i alle aldre.

Lokalrådet arbejder med andre lokale foreninger og andre samarbejdspartnerne for at opnå vores mål.

Vores området dækker alt fra landlig idyl til den mindre handelsby, hvor skole, daginstitution, de ældres aktivitetscenter, den skønne natur og idrætsfaciliteter danner grundlag for vores fællesskab.

I dag er borgerne bundet sammen af andre ting og der er fællesskaber mange steder for borgere i alle aldre:

  • Vuggestue og børnehave
    • Snertinge Børnehus er en integreret daginstitution med både vuggestue og børnehave. Børnehuset har et tæt samarbejde med den lokale skole for at skabe en god og tryg skolestart for børnene.

 

  • Firhøjskolen
    • Vores lokale folkeskole med klassetrin fra 0.-9. klasse. Skolen er beliggende lige midt mellem Føllenslev og Snertinge med cykelsti til begge byer. I 2024 bliver skolen renoveret, så den fremstår tidssvarende.

 

  • Aktivitetscenteret Vesterlunden
    • På Vesterlunden mødes alle de lokale, når der skal stemmes, men stedet er så meget mere. Til hverdag er det et ældrecenter, men frivillige sørger for at lokalerne bruges til alle tænkelige aktiviteter fx yoga, billard, banko, petanque, koncerter, fællesspisning og meget andet.

 

  • Dagli’Brugsen
    • Vores uundværlige lokale Brugs var lukningstruet i 2015, men på initiativ fra lokale kræfter og en massiv finansiel opbakning fra lokale borgere blev Brugsen ikke alene reddet, men også udvidet og totalrenoveret. Så stor succes at Dagli’Brugsen udvider i år 2025.

 

  • FSI Idrætsforening
    • Her står områdets mange frivillige for træning af primært børn, men også voksne i badminton, gymnastik, fodbold, crossfit, floorball, dans og fitness.

 

  • Snertinge Erhvervs- & Omegnsforening
    • Foreningen, der arrangerer gode arrangementer i løbet af året for alle aldersgrupper fx Halloween, Vinsmagning, folkekøkken og markedsdag.

 

Den denne side på